Hvad kunne der være sket

Jeg mødte en kvinde i fredags – smuk som en tur gennem skoven om efteråret, med det rødeste hår og den grønneste kjole.

Jeg tog engang et rigtigt dårligt valg. Arj ok jeg har taget en del valg der ikke ligefrem styrkede min situation, men jeg er landet på benene og har det faktisk ret fantastisk. Der er ryddet op, det er power, bobler i blodet, og en masse jeg skal nå og mange mennesker jeg skal møde og mit iværksætter-liv fylder meget.

Hun er advokat, bor i Nordsjælland og udefra har vi intet til fælles. Men indeni var der noget vi skulle vende, den eneste lille ting vi har til fælles.

For en kort stund fyldte mit iværksætteri intet.

Jeg håber vores lille møde gav hende noget, for det gav mig meget. For jeg har nemlig tænkt på lige siden, hvad ville der være sket hvis jeg ikke havde mødt de mennesker jeg har travet forbi i mit liv – også nogle af dem ganske kort. Hvor lidt der skal til for at få en retning eller et håb.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

+