Det ved jeg ikke en disse om

Jeg holdt et møde forleden dag med en suuuuper cool kontakt fra LinkedIn og en masse win-win potentiale, som det jo af og til sker. Sådan én med fed humor, åben og masser af selvironi. Men det er ikke dét, jeg vil hælde ud på papiret nu.

Vi connectede oprindeligt på baggrund af en 59 sekunders video jeg havde postet. Utekstet, og sørme også postet på et ikke-korrekt-tidspunkt iflg algoritmerne og det gik alligevel RET godt.

Det der sparkede hul i høflighederne var at vi har det til fælles, en arbejdsgiver engang har troet vi kunne det, vi var ansat til..

Jeg vil ikke udlevere andre, men gerne mig selv, for jeg var it supporter i over 5 år uden at vide noget om it. Herregud jeg fulgte da opskrifter, holdt deadlines og løste problemer. Men it vidste jeg intet om.

Hvad var der galt med pc’en. Hvor meget RAM er der i nu. Er det eller det skiftet ud. “Årh det ved jeg ikke en disse om, men den virker nu” Sagt med et kæmpe smil. Og det var faktisk nok. Og jeg elskede kundekontakten..!

Dette beviser jo, for både mig og andre at skills kan vi altid få, det er MENNESKET du skal ansætte, det er MENNESKET du skal stille krav til. Så skal resten nok løse sig.

Har du tilsvarende sjov historie, så send den gerne – og jeg bliver altid så glad for en kommentar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

+