Skelsættende dage

Kender I det med der er nogle oplevelser som derved deler ens liv op i “før” og “efter”..? Det kan være før jeg fik børn, eller efter jeg vandt guld i et eller andet.

sdr

Jeg faldt over et minde på Facebook i går. Det var afgjort “før CRPS” .

Er minde hvor jeg virkelig glædede mig til at forkæle mig selv, ‘bare fordi jeg kunne’. Det krævede oprindeligt 2 behandlinger med en måned i mellem.

Få dage efter første behandling skete det der satte skellet “før og efter”, da min datter var faldet i skolegården og var på vej til skadestuen. Det er så ikke første gang de har drønet hende på skadestuen, hun er en af de modige kan jeg vist godt afsløre. Jeg tog derud og der var tilsyneladende intet galt. Men alt gjorde ondt. Og hun blev indlagt for noget, ingen vidste hvad var.

Efter 7 uger havde min datter præcis ligeså ondt som den dag hun blev indlagt. For at gøre en lang historie kort – jeg udskrev hende og det var i kørestol.

Efter 6 måneder i kørestol, med hjælp fra mit netværk, fik jeg opklaret hun lider af CRPS og kunne tage tilbage til hospitalet og oplyse dem hvad frøkenen fejlede og vise at hun var på benene igen.

De havde aldrig hørt om det og bad om en dag, til at læse op på det.

De 7 uger, et halvt år tidligere, havde ikke givet anledning til at åbne en lægebog eller google, spørge andre læger til råds mv., hverken undervejs eller efter jeg havde udskrevet hende.

Når jeg har kontakt med andre om CRPS undrer det mig de ikke har hørt om den behandling min datter fik. EFTER hospitalet altså. Jeg er i gang med at udbrede kendskabet til løsningen og meget kliché så er det fra mit hjerte at jeg siger hvis jeg bare kan hjælpe ét barn med CRPS så er jeg så lykkelig, for ingen børn, eller voksne, skal gennem dette helvede, hvis det står til mig.

Jeg nåede aldrig behandling nr. 2, for det var pludselig ikke vigtigt at forkæle mig selv, ‘bare fordi jeg kunne’.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

+